Sådan sætter du det digitale på bestyrelsens agenda
På Instagram refererer jeg ofte til mig selv som “DenDigitaleDame”, fordi mit bidrag i bestyrelseslokalet tager udgangspunkt i mine 15+ års erfaring som digital forretningsudvikler.
Derfor får jeg også mange henvendelser fra både virksomheder og bestyrelseskandidater, som gerne vil sætte det digitale på dagsordenen og er i tvivl om, hvordan man gør.
Lige præcis det tema har jeg fået lov til at fortælle en hel masse om i en snak med Jesper Toft fra Avidly, og fordi Jesper også selv arbejder i flere bestyrelser, kom vi også omkring det værdiskabende bestyrelsesarbejde i bredere forstand.
Vi talte fx om:
Min egen vej til den første bestyrelsespost og de åbne bestyrelsessøgninger (som vi skal ha’ mange flere af)
Mødet med bestyrelser, som ikke helt har fået greb om det digitale endnu - eller som har decideret modstand mod at sætte det digitale på bestyrelsens dagsorden
Aktivering af forskellige kompetencer i bestyrelsens arbejde - herunder også de digitale
Hvordan man helt konkret sætter den digitale transformation på den strategiske agenda - og hvorfor det også kræver, at bestyrelsen kommer tættere på både kunder og medarbejdere
Forskellen på bestyrelsens og eksterne konsulenters arbejde med det digitale
Den gode onboarding og opstart i bestyrelsen
Bestyrelseslederen som den vigtigste ved bordet
Hvad der er vigtigt for mig når jeg går ind i en bestyrelse - og hvornår jeg siger nej
Vi tog den på video, men du kan også finde afsnittet som podcast i din favorit-podcastapp. Søg på “Taking Care of Business”.