Nyibestyrelsen.dk

View Original

Flere nye profiler og flere perspektiver i de danske bestyrelser, tak!

Bliver altid så glad, når nogle af de store organisationer og medier åbner dørene og lader mig sende nogle af mine kæpheste rundt i manegen.

Således også i denne artikel, hvor jeg fik spalteplads ved Dansk Energi til at fortælle, hvorfor og hvordan man bringer det digitale ind i de danske bestyrelser.

Det handler om at sikre et højt strategisk niveau på de digitale diskussioner i bestyrelselokalet, og som altid, når vi skal højne det strategiske niveau, giver det mening at bringe nye profiler og perspektiver i spil.

Derfor forsøger jeg også at brede perspektivet ud, fordi det værdiskabende bestyrelsesarbejde handler om meget mere end det digitale:

De helt store akilleshæle i forhold til at arbejde strategisk med digitalisering og digital transformation er, at vi traditionelt har vægtet bestyrelsens kontrolfunktion så højt, at vi er kommet til at rekruttere og vælge et meget snævert persongalleri ind i de danske bestyrelser.

Men bestyrelsesarbejdet er langt mere end kontrolopgaven, og det er også langt mere end kerneopgaven. Det er en strategisk opgave, så bestyrelsen skal være i stand til at sætte retning, og jo flere perspektiver vi kan bringe i spil i de strategiske diskussioner, jo bedre beslutninger kan vi træffe


Tusind tak til Dansk Energi for at sætte det værdiskabende bestyrelsesarbejde på dagsordenen.

Følger du ikke allerede med - og er du interesseret i det værdiskabende bestyrelsesarbejde - får du her et protip:

Hop over og tilmeld dig Dansk Energis nyhedsbrev om God Selskabsledelse mæ' det vuns'.

Der kommer mange gode guldkorn om det værdiskabende bestyrelsesarbejde - også for alle os der ikke nødvendigvis arbejder i energisektoren, men bare brænder for at lave - og at indgå i - mere værdiskabende bestyrelser.

Her skriver jeg også om det værdiskabende bestyrelsesarbejde:

See this gallery in the original post