Mere diversitet i de danske bestyrelser
Sådan skriver Helle Bro, CEO i bro kommunikation, på LinkedIn om den podcastepisode, vi optog en dejlig forårsdag i Kbh:
Min første bestyrelsespost ville normalt have været gået til en mandlig advokat. Der var absolut ingen områder, hvor jeg lignede det, der var normen i lokalet. Som kvinde i starten af 30’erne og uddannet humanist blev det en ensom post med mange kampe for at stadfæste min berettigelse til pladsen. Efter et års tid var det dog tydeligt for alle i lokalet – inklusiv mig selv – hvor meget værdi, det skaber, at bestyrelsen repræsenterer et bredt kompetencespænd, sammensat af forskellige profiler.
Anno 2021 er der fortsat under 20 % kvinder i danske bestyrelser. Såeh det… Derfor en påmindelse til alle, der har blod på tanden, men ikke synes, at de passer ind i formen: Husk, at du ikke behøver at have gennemført en bestyrelsesuddannelse eller have været CEO for at bidrage konstruktivt i en bestyrelsespost!
Tak, Laura Vilsbæk Olesen for din indsats med at ændre procentsatsen – og for en konstruktiv snak om, hvordan vi åbner porteføljen af bestyrelsesmedlemmer og sikrer fremmelige bestyrelser gennem mere diversitet. Hør den nye episode af bro fm her”.
Jeg takker tusind gange for snakken og elsker at Helle også byder ind med perspektivet fra den anden side af bordet. For hvad betyder det for den adm.dir., når bestyrelsen går tættere på både strategien og kerneforretningen?
Tusind tak for en god snak, Helle.
Lyt med her (eller find “Mere bredde i bestyrelserne – med Laura Vilsbæk Olesen“ i din yndlingspodcastapp).
Er du også vild med podcasts? Så har jeg samlet alle de podcasts, der behandler bestyrelsesarbejdet, lige her. Tip mig meget gerne hvis der er nogle, jeg har overset.