I denne uge har der være mere bestyrelsesstof i mediebilledet, og jeg er generelt kæmpe fan af, at Børsen bringer bestyrelsesagendaen ind i de lakserøde spalter.

Jeg til gengæld super træt af, at konklusioner ekstrapoleres langt ud over deres berettigelse.

Her er fx den bærende grafik, hvor vi kan se, at "økonomer, revisorer, jurister og andre Djøf-uddannede (har) sat sig på tre ud af fire topposter i erhvervslivet":

Det er helt sikkert sandt. Det er nemlig blevet undersøgt.

Problemet er bare, at konklusionen hviler på en undersøgelse af "de 50 største industri- og servicevirksomheder i Danmark".

Til info udgør de ca. 1-2 % af alle danske virksomheder.

Det er altså en meget lille population at konkludere noget generelt ud fra - og derfor skal man virkelig være varsom med grafikker som denne.

Derfor:

1. Vær varsom når Børsen skriver om bestyrelsesarbejdet og tjek altid den population, der er udgangspunkt for konklusionerne. Ofte er det en ganske lille population, som ikke er repræsentativ for danske virksomheder generelt.

2. Tro ikke, at bestyrelsesarbejdet er fritaget fra krav om fornyelse. Også her er der brug for flere forskellige perspektiver, ny viden, andre erfaringer og ikke mindst langt mere moderne ledelsesprincipper for fortsat at løse bestyrelsens opgave som øverste, strategiske ledelse.

Det peger artiklen heldigvis også på.

Der er brug for noget nyt i de danske bestyrelser, og der er brug for at vi tegner et langt mere nuanceret og reelt billede af Bestyrelsesland, hvis vi vil ha' flere til at byde ind - og det vil vi (sagde bestyrelsesaktivisten).

Derudover er der brug for at vi bruger de data, vi rent faktisk har på alle danske virksomheder, i stedet for at undersøge de store igen og igen.

Man kunne fx tage et kig på "Danske Bestyrelser og Deres Medlemmer" (Academic Books 2020), hvor prof. Niels Westergård-Nielsen et al. har lavet en grundig kortlægning af bestyrelsessammensætningen på tværs af virksomheder.

Her kan man fx se at større selskaber - generelt - har bedre uddannede medlemmer (på akademisk hedder det “sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og medlemmernes humankapital”).

Delkonklusionen fra kapitel 4 siger i virkeligheden det meste, nemlig:

"[…] at det typiske bestyrelsesmedlem i Danmark mest sandsynligt vil være mand, dansker og har en eftergymnasial, teknisk uddannelse på et par år samt tidligere topledelseserfaring"

Jeg laver nogle flere nedslag i min omtale af bogen her. 

P.S. Det er ikke længe siden, jeg skrev dette debatindlæg til Børsen for at korrigere én af deres konklusioner ift. de danske bestyrelser. Nu er er der endnu et debatindlæg på vej,