Har du sat innovation på bestyrelsens agenda?
Dansk Industri har i juni 2018 gennemført en undersøgelse blandt DI’s medlemmer om Innovation og Big Data.
Spørgeskemaet og resultaterne heraf er nærmere dokumenteret i DI’s Innovationsundersøgelse 2018, som du kan læse meget mere om og hente her.
Innovation og teknologi handler om at gøre noget
Innovation kobles i DI’s undersøgelse sammen med anvendelsen af teknologi, og selvom man godt kunne mene, at anvendelsen af nye teknologier blot er en del af innovationspotentialet generelt (det gør jeg, AirBnB er således ikke primært drevet af ny teknologi, men af en super god løsning på nogle basale og globale behov), peger undersøgelsen alligevel på nogle interessante konklusioner set fra min stol.
Nemlig hvordan virksomhederne helt konkret kommer i gang med at arbejde med innovation, herunder også hvordan innovationsindsatser prioriteres strategisk.
Jeg mener nemlig, at innovation - ligesom digitalisering - skal forankres i topledelsen og derfor også hører hjemme på bestyrelsens agenda, og så mener jeg, at man med både digitalisering og innovation skal begynde at gøre noget - frem for at tænke tingene ihjel.
Barrierer for innovation
Når virksomhederne bliver bedt om at pege på barriererne for at arbejde med innovation, er mangel på tid (74%) og mangel medarbejdere med de rette kompetencer (51%) de største barrierer. Dernæst mangel på risikovillig kapital og manglende fokus på innovation i virksomheden.
Og det billede kan jeg godt genkende, men alligevel savner jeg svarmuligheden: Viden om konkrete indsatser og initiativer. Det spørgsmål, jeg møder oftest, når vi i bestyrelsen sætter innovation på agendaen, er nemlig: Hvordan?
Hvordan kommer man i gang med innovation?
Forudsat at innovation allerede er på bestyrelsens agenda, og at innovation og forretningsudvikling allerede er defineret som en del af de strategiske prioriteringer, er der nemlig flere veje, virksomheden kan vælge at gå. Og som med digitale indsatser er det min erfaring, at det skal brydes ned i konkrete steps, for at virksomheden for alvor får taget hul på arbejdet.
Som en del af mit bestyrelsesarbejde i SMV-segmentet ridser jeg derfor nogle helt konkrete spor op, som man kan arbejde ud fra, hvis virksomheden skal op i innovationsgear, og dem har jeg ingen grund til at holde for mig selv. Så hermed de velafprøvede initiativer, jeg har erfaringer med at bruge i SMV’er, som gerne vil i gang med at arbejde med innovation:
Hackathon
Design Thinking forløb
Specialesamarbejde / praktikforløb med studerende
Design Sprints, fx Sprint:Digital
Aktuelle programmer som fx SDG Accelerator og Digital Katalysator
Det fede er nemlig, at når man er i gang, får man mod på mere. Det er den velkendte fornemmelsen af at afmystificere og gøre konkret. Så er tingene meget nemmere at forholde sig til. Både operationelt, taktisk og strategisk. Derfor hermed 5 helt konkrete måder at komme i gang på.
Hackathon
I et hackathon inviterer man en ekstern partner ind til at facilitere og rekruttere 30-50 deltagere (medarbejdere, studerende, kunder, faglige eksperter, digitale wizards etc. etc. ) til typisk 1 eller 2 dage med det formål at nå frem til et idékatalog og nogle prototyper på idéer til nye produkter, services og ydelser ud fra en masse forskellige og helt nye perspektiver på forretningen.
Risiko for kvantitet over kvalitet, men sikkerhed for inspiration. Man bruger en ekstern partner (fx Happy42 eller InnovationLab) til at facilitere, og ledelsen deltager udelukkende som bedømmelsesudvalg, ikke som en del af de forskelligt sammensatte idéudviklingsteams.
2. Design Thinking
Eksternt bureau som fx /et al., Designit, 1508 eller lign. kører enten et design thinking udviklingsforløb på en kendt problemstilling, alternativt en mere åben tilgang, hvor alle processer i virksomheden analyseres ud fra et brugerperspektiv - hvorefter den eksterne partner vil komme med et bud på værdiskabende aktiviteter.
Formålet er at løse en kendt udfordring på en - potentielt - radikalt anderledes og mere værdiskabende måde.
Vær obs. på muligheden for at indgå i eksisterende programmer, fx Designmentorkorpset under Dansk Design Center og Design Delivers som er et samarbejde mellem Dansk Industri og Dansk Design Center.
Endelig er Design Thinking ogå nemt at skalere både op og ned. Udarbejdelse af kunderejser, brugerundersøgelser eller idéudviklingsworkshops kan aktiveres og skaleres efter behov og tage alt fra få dage til flere måneder alt efter behov.
Jeg har fx afholdt et 1 dags kickoff for 80 medarbejdere i en produktionsvirksomhed, hvor formålet var et involvere medarbejderne i idéudviklingen af nye produkter og services. Omvendt har jeg også i min tid ved Designit kørt projekter, som tog hele og halve år og involvere brugerstudier og -undersøgelser i Mellemøsten, USA, Europa og Australien. Så er vi oppe i en større skala.
3. Specialesamarbejde / praktikforløb med studerende
I de konkrete tilfælde, vi har haft denne mulighed på bordet, har det handlet om en eller anden form for digitalt produkt, service eller ydelse, som vi skulle ha’ taget hul på, men man kan også bruge denne form for samarbejde til markeds- og brugerundersøgelser mv. Her vil man typisk definere en problemstilling og sende den fx til CBS, DTU eller ITU for en digitalt orienteret løsning. Andre uddannelser og institutioner for andre typer af projekter. Herefter kan studerende byde ind, og virksomheden screener indkomne ansøgninger for at finde den rette projektgruppe og / eller studerende.
Vær OBS på timing, typisk kører specialeforløb på de videregående uddannelser fx i Q1 + Q2.
Formålet med denne tilgang er, at man får nye perspektiver og ny viden. Denne tilgang er typisk mere teoretisk præget end de andre tilgange, men i de mere traditionelt orienterede SMV’er er der en tendens til at der går noget tid, før man begynder at ansætte de første akademikere, og det er endnu en god grund til at samarbejde med studerende.
Her kan man nemlig få adgang til akademikere, og en undersøgelse fra Akademikerkampagnen viser bl.a., at virksomhedens virksomhedens værditilvækst stiger med med 41% i de første fem år efter ansættelsen af en akademiker, ligesom virksomheden i samme periode kan ansætte 5,4 nye kollegaer – af alle fagligheder.
En afledt effekt af det konkrete projekt er derfor, at man får adgang til nyt talent, som man måske ikke er i kontakt med allerede.
Denne tilgang kræver som oftest et større internt ressourcetræk, idet de studerende vil have brug for en mere systematiseret onboarding og mere løbende sparring, evt. med deres daglige gang i virksomheden. Til gengæld er det en - i princippet - gratis omgang. Det er dog god stil med en vis honorering af arbejdet.
4. Design Sprints, fx Sprint:Digital
Design Sprint bruger mange af de samme metoder, som man også bruger inden for Design Thinking, men Design Sprint er et anderledes, komprimeret format med en fast drejebog for, hvad der foregår hver enkelt af de 5 dage, et sprint varer. Et sprint er godt, hvis man i forvejen har lavet sin research og sine brugerundersøgelser. Så går man ind til de 5 dage med en stor mængde viden at arbejde ud fra.
Design sprints er gode til på kort tid at finde, udvikle og teste afgrænsede problemstillinger på kort tid, og det konkrete mål for 1 design sprint er en prototype, som er testet med min. 5 brugere. Derefter kan man køre flere design sprints eller gå i implementeringsmode for at komme nærmere målet.
I Design Sprint’et har man også brug for erfaring, og det er en god idé at hyre eksterne specialister ind til at køre tingene igennem, i hvert fald første gang. Alle kan læse om metoden, men den kræver en del facilitering for at sikre den rette fremdrift undervejs, og det kræver erfaring at rammesætte udfordringen rigtigt, så man får et godt udbytte.
Der er flere aktører herhjemme, som kan køre Design Sprint, se fx en række sprintfacilitatorer her.
Også ift. Design Sprint er der aktuelt et super spændende, nationalt projekt, som hedder Sprint:Digital, der varetages af D2i – Design to innovate og Dansk Design Center som en del af regeringens digitaliseringsstrategi under SMV:Digital.
Læs meget mere om Sprint:Digital her.
5. Aktuelle programmer, fx Digital Katalysator, SDG Accelerator
Endelig er der en række programmer og initiativer, som er iværksat af regeringen som en del af SMV:Digital, SMV:Board mv. Der er nemlig både politisk vilje til og interesse for vækst, og her er innovation og digitalisering nogle efterhånden kendte og velafprøvede drivers.
Hvis du fx gerne vil arbejde med Verdensmålene som en vej til innovation (og det burde alle i virkeligheden gøre, men det er en anden blog post), kan du tage et kig på SDG Accelerator, er et UNDP-program, der har til formål at accelerere små og mellemstore danske industrivirksomheders arbejde med at udvikle nye produkter, tjenester og forretningsmodeller og dermed bidrage til Verdensmålene.
Hvis du vil arbejde mere strategisk med innovation og digitalisering er der et super spændende projekt i gang på Aarhus Universitet, hvor Center for Små og Mellemstore Virksomheder i projektet Digital Katalysator undersøger, hvordan bestyrelsen kan bruges som katalysator for en øget digitalisering og digital transformation i SMV’erne.
Kom (godt) i gang!
Så der er masser af muligheder, og opfordringen herfra er altid, at man skal se at komme i gang, tage de første spæde skridt og begynde at gøre sig nogle erfaringer. Måske endda fejle, lære, justere og forsøge igen. Kun på den måde kan man komme godt i gang og få besvaret det store spørgsmål: “Hvordan?”
Rigtig god innovationslyst!