Sådan kommer du i gang med bestyrelsesarbejdet - nu på lyd 🎧
Jeg har efterhånden mange episoder af min podcast, som handler om de første, spæde skridt til den første bestyrelsespost.
Dem har jeg samlet her - til dig, der også er klar til at tage de første skridt ud i bestyrelsesland.
Mine 3 bedste råd til at lande en bestyrelsespost
Da vi nærmede os episode nummer 50 af podcasten, lavede Julie en afstemning på hhv. LinkedIn og Instagram for at finde ud af, hvad den famøse episode 50 skulle handle om.
Det blev - ikke overraskende - mine 3 allerbedste råd til at lande den første bestyrelsespost.
Min egen vej - og de 3 barrierer, jeg skulle over
Warning: Det er 1. episode, og jeg taler ekstremt hurtigt. Vid, at det er udtryk for min iver og begejstring over endelig at kunne dele alle mine erfaringer på lyd.
Jeg oplever nemlig gang på gang, at vi er mange, der har de 3 samme barrierer - og derfor skal de bare baskes af vejen i en farlig fart.
Denne episode er derfor til dig, der…
1….føler du har det forkerte CV (fordi der ikke er alenlange beskrivelser af tonstung topledelseserfaring).
Don’t worry - det havde jeg heller ikke, og i dag er det oget heeelt andet, der er brug for.
2. …tænker at det hele handler om tal og paragraffer
Det gør det ikke. Slet ikke, hvis der er tale om en reelt værdiskabende bestyrelse.
3. …er bange for bestyrelsesansvaret
Der er ikke noget at være bange for. Du skal bare forstå, hvad det indebærer, og så skal du vide, at man skal være en kæmpe bandit for at ende som fx Stein Bagger.
Sådan sætter du ord på dine kompetencer
Én af de ting, nye bestyrelsesspirer typisk har sværest ved, er at sætte ord på de relevante kompetencer.
For hvad skal man egentlig kunne for at arbejde i en bestyrelse - og hvordan sætter man ord på de ting, man selv kan? Hvordan oversætter man sit CV til en bestyrelsessammenhæng?
Det er det, episode 17 handler om. Der er nemlig et super simpelt hack, du kan bruge.
Få inspiration til kaffesnakkene - eller til bestyrelsessamtalen
Én af de allerbedste veje, du kan gå for at finde vej til bestyrelseslokalet, er netværksvejen.
I hvert fald hvis vi ser på de data, der viser, at det stadig er størstedelen af alle bestyrelsesposter, der bliver besat via netværk.
Det kan vi godt mene alt muligt om - og det gør jeg virkelig også - men så længe div. netværk er den dominerende rekrutteringsform, skal du selvfølgelig sikre dig, at du også har lodder i den pulje.
Derfor deler jeg her en masse inspiration til at komme ud og tage kaffesnakkene, for her er det vigtigste ikke nødvendigvis hvad du kan - det allervigtigste er, hvad du vil - og det gør kun kaffesnakkene både sjovere, nemmere og langt mere interessante.