Skal vi ha' flere unge i vores bestyrelser? Klart ja!
"Bestyrelsen har en kontrolopgave. That's it"
Sådan sagde han.
Virkelig.
Ægte.
Senere sagde han:
"Man skal være adm. dir. for at arbejde i en bestyrelse.
Man skal jo lede en direktion. Det kræver at man selv er adm.dir."
Say what?!?
Det var næsten så karikeret, at jeg kom til at grine, mens jeg hørte mig selv råbe "Nej, nej, nej"! (For første gang ever på Folkemødet. For dér råber vi sjældent).
Men s-e-r-i-ø-st. Hvis han var castet i rollen som boomer, gjorde han det virkelig godt.
Flere unge i vores bestyrelser
Kæmpe tak til Tænketanken Demokratisk Erhverv og BL - Danmarks Almene Boliger for at sætte unge i bestyrelser på agendaen på Folkemødet.
Jeg gik opløftet og håbefuld derfra, for jeg er ikke et sekund i tvivl:
De unge har den.
De unge i panelet kunne nemlig byde ind med konkrete bestyrelseserfaringer og -perspektiver, som løftede debatten:
Kunne man mon bruge de unges perspektiv i de strategiske drøftelser, når nu de unge kommer med nye svar - og spørgsmål - til nogle af de allerstørste agendaer i vores tid: Bæredygtighed, Future of Work, mangel på arbejdskraft, stress, udbrændthed og mistrivsel, nye former for ejerskab etc. etc.
Kunne man fx arbejde med en udløbsdato på bestyrelsesmedlemmer for at sikre en vis form for dynamik og en løbende udskiftning?
Kunne man arbejde med mentor-ordninger, hvor unge sluses godt ind i bestyrelsesarbejdet over tid?
Jeg mener klart ja.
Vi andre skal bare lytte, bane vejen - og obstruere alle boomer-forsøg på at fortælle de unge, at de er for uerfarne til at byde ind med noget som helst.
Tak til Mikkeline Sofie Skjerning Thomsen, Tobias Simonsen, Lasse Lindquist og Jens Jonatan Steen for en forrygende debat - og tak til Årets Über Boomer for at være et virkelig godt billede på den modvægt, vi alle møder derude.
Mangler du svar på alle indvendingerne?
Kender du også alle indvendingerne? At man skal ha':
Bestyrelseserfaring
Brancheerfaring
Erfarings-erfaring
...for at byde ind i en bestyrelse? Så har jeg en række svar til dig i seneste afsnit af min podcast 🎧
Det er nemlig særdeles populære holdninger.
Det er bare ikke sandheder.
Tværtimod.
Det er helt og aldeles totalt misforstået.
Vi ses - og lyttes ved - derude!