Nyibestyrelsen.dk

View Original

Vejen til den første bestyrelsespost - nu som podcast 🎧

Photo by Melanie Pongratz on Unsplash

Jeg elsker podcasts, og jeg lytter til et væld af forskellige podcasts.

Derfor synes jeg også altid det er sjovt, når jeg selv bliver inviteret ind for at deltage i andres podcasts.

(Og ja, jeg har sluttet fred med at min stemme lyder mærkelig, og at jeg nogle gange vrøvler. Fred med det. Når der er en ild, der brænder indeni, og jeg får mulighed for at dele min drøm med verden, siger jeg pænt ja tak).

Senest har jeg været med i 3 relativt forskellige podcasts: Netværkshistorier med Camilla Lærkesen, Fuldstændig Selvstændig med Frederikke Tholander og Bliv Kvindelig Iværksætter med Majbrit Kirkegaard.

På Spotify har jeg lavet en playliste udelukkende med podcastafsnit, der handler om det værdiskabende bestyrelsesarbejde og vejen til den første bestyrelsespost. Se den lige her.

Netværkshistorier

I podcasten Netværkshistorier deler Camilla Lærkesen et væld af netværkshistorier, og er der noget, som er relevant ift. at lande en bestyrelsespost, er det netværk.

Så vi havde masser at snakke om.

Særligt fordi Dorthe Irvold også var med. Dorthe er SÅ sej. Jeg tror ikke, jeg kender nogen, der har arbejdet så struktureret med netværk som hende, og hun er verdens bedste eksempel på, hvordan man kan lande den første bestyrelsespost ved at arbejde målrettet og struktureret med opgaven.

Jeg deler også Dorthes historie her på bloggen, og ellers vil jeg anbefale dig at lytte til afsnittet her.

Vi kommer vidt omkring, og der er masser af tips & tricks til alle de ting, man kan sige, gøre og sætte i gang, lige som vi også får afmystificeret en masse af al den skjulte viden fra Bestyrelsesland undervejs.

Lyt selv med på Netværkshistorier lige her.

Fuldstændig Selvstændig

Min snak med Frederikke i “Fuldstændig Selvstændig” delte sig i to, for her var vi også rundt om livet som (solo)selvstændig. En stor del af mit arbejdsliv er det bestyrelsesarbejde og den kursus- og foredragsvirksomhed, du kender, men rent faktisk startede jeg med noget helt andet, da jeg startede min virksomhed tilbage i marts 2016.

Derfor deler jeg også hele baggrunden for Nyibestyrelsen.dk, min egen vej ind i bestyrelsesarbejdet og den indre ild, der brænder for at vi får mange flere forskellige typer af profiler i gang i de danske bestyrelser.

Lyt selv til min snak med Frederikke lige her.

Bliv Kvindelig Iværksætter

I min snak med Majbrit Kirkegaard handlede det også dels om mit (solo)selvstændige virke, dels om vejen til den første bestyrelsespost. Der er nemlig så mange oplagte muligheder for selvstændige ift. at byde ind i bestyrelseslokalet.

Lyt selv til min snak med Majbritt lige her.

Flere podcasts om det værdiskabende bestyrelsesarbejde

Er du også vild med podcasts? Så kender du måske allerede min liste over podcasts om bestyrelsesarbejdet og vejen til den første bestyrelsespost? Den ligger lige her på Spotify og er nu opdateret med de nyeste afsnit.

Her skriver jeg også om det værdiskabende bestyrelsesarbejde:

See this gallery in the original post