Design: Karsten Kofod, VokseværkRedaktør: Marianne Henriksen

Design: Karsten Kofod, Vokseværk

Redaktør: Marianne Henriksen

”Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt”

I bogen deler jeg alle mine - og andres - allerbedste tips og tricks til, hvordan du finder vej til din første bestyrelsespost. For du behøver ikke hedde Jens. Du kan også hedde Helle, Howard, Tine eller Tristan.

Der er nemlig brug for mange flere forskellige profiler i de danske bestyrelser.

Køb et signeret eksemplar af bogen med fri fragt lige her

Bogen ligger med 5 ud af 5 stjerner på både Saxo og Bog & idé og har bl.a. flg. anmeldelser: 

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"Motiverende, letlæst og samtidigt grundig introduktion til, hvordan man kommer igang med bestyrelsesarbejdet- også selvom man ikke har en "traditionel" profil. Bogen kan også anbefales til virksomheder, da den giver godt indblik i de kompetencer en virksomhed skal se efter til sin bestyrelse"

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"Laura Vilsbæk har ikke bare skrevet en bog! Laura har leveret en fremragende must-read. Ikke bare for alle, der overvejer at gå bestyrelsesvejen. Absolut også for de ejere og bestyrelsesformænd, som pr. rutine kun ser sig om i netværket, når bestyrelser skal besættes. Lauras bog fortjener at blive læst og brugt. Hvilken dynamik det ville kunne føre til i bestyrelseslokalerne! Køb den - læs den!"

“Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt”
Forlag: VILSBOOK
ISBN: 978-87-972222-0-1

148 sider
Vejledende pris: 249,00

Redaktør: Marianne Henriksen, Henriksdatter.dk
Design: Vokseværk
Tryk: Green Graphic, Ikast

Hent foto af bogen // hent pack shot

Hent foto af forfatteren

Baggrund

Jeg har skrevet bogen, fordi der mangler nye profiler i de danske bestyrelser.

Selv fik jeg 3 bestyrelsesposter på 1 år. Jeg var 38 år, havde en cand.mag. i Religionsvidenskab, kørte en soloselvstændig virksomhed og gik i blomstrede kjoler.

Det harmonerede ikke med billedet af “Et bestyrelsesmedlem”™️, og måske derfor fik jeg utroligt mange spørgsmål à la: “Hvordan kom du i gang?” og “Hvad gjorde du egentlig?”.

Og med tiden blev det tydeligt for mig, at der var brug for, at mange flere kommer i gang med bestyrelsesarbejdet. De danske bestyrelser er præget af en stor homogenitet i persongalleriet, og det virker ikke fremmende for den vækst, innovation og udvikling, som virksomhederne har brug for. Dertil er der stadig mange danske bestyrelser, som agerer kontrolorgan - og udelukkende agerer kontrolorgan. Dvs. at de ikke er værdiskabende ift. at sikre strategisk retning og flyvehøjde for virksomhedens vækst og udvikling.

Og så er der alle familiebestyrelserne, som ikke er nogen af delene.

Center for Ejerledede Virksomheder dokumenterer, at både omsætning og produktivitet stiger det første år, familiemedlemmer udskiftes med eksterne medlemmer, og Center for SMV ved Aarhus Universitet dokumenterer, 1) at virksomheder med en nedskrevet strategi performer bedre end virksomheder uden. Og 2) at der er en klar overvægt af værdiskabende strategier i virksomheder med en bestyrelse.

Så der er god grund til at implementere langt flere værdiskabende bestyrelser. Det er bare svært at forestille sig, at det altid er de bedste kandidater, der får den ledige post, når over 80% af alle bestyrelsesrekrutteringer iflg. SMV-bestyrelsesrapporten 2020 fra BoardPartner kører via små, lukkede netværk.

Og derfor har jeg skrevet denne bog. Der er et hav af kvalificerede kandidater til de danske bestyrelser, som end ikke ser sig selv som kandidater, fordi de ikke ligner “Et Bestyrelsesmedlem”™️. Og alle dem, som positivt ved, at de kan bidrage, har svært ved at blive bragt i spil, fordi de ikke er en del af de lukkede cirkler der rekrutteres fra.

Alt det gør bogen op med ved at afmystificere bestyrelsesarbejdet, så langt flere kan se sig selv som en del af det, og ved at give en lang række helt konkrete, hands-on råd og anbefalinger til at finde vej til den første post.

Online kurser

Jeg har også udviklet en række onlineforløb,
der bringer dig tættere på din første bestyrelsespost

Blog

Følg også med på blog’en hvor jeg skriver om
flere aspekter af bestyrelsesarbejdet.