Back to All Events

Hillerød: Bestyrelse eller advisory board?

  • C4 17 Krakasvej Hillerød, 3400 Denmark (map)

Få klarhed over, om en bestyrelse eller et advisory board er det rigtige for din virksomhed.

Får du etableret en god bestyrelse eller et advisory board er det en stor gevinst for virksomheden. Det er et givende sparringsforum for dig som ejerleder, du bliver holdt fast på dine målsætninger og chancen for at virksomheden udfolder sit potentiale øges betragteligt.

Læs mere og tilmeld dig her.

På trods af de indlysende gevinster ved at have en bestyrelse holder mange igen. Der er mange spørgsmål, som melder sig, når man ikke tidligere har arbejdet med bestyrelser:

  • Hvornår er virksomheden klar til en bestyrelse?

  • Hvordan skal den sammensættes?

  • Hvad koster det?

  • Skal den have juridisk ansvar eller er det bedre med et advisory board?

  • Er det ikke bare at holde flere møder?

Dette morgenmøde giver dig en introduktion til, hvordan du skaber en bestyrelse eller et advisory board, som giver værdi til dig og din virksomhed. Du får redskaber til at sammensætte de rigtige profiler og du bliver introduceret for den vigtigste jura og aftaler, du skal have på plads. Vi gennemgår den klassiske agenda for et bestyrelsesmøde og du får at høre, hvordan Copenhagen Business Hub efterfølgende kan hjælpe dig med at etablere en bestyrelse eller et advisory board.

Målgruppe

Morgenmødet er til ejerlederen, som er nysgerrig efter at finde ud af, om en bestyrelse eller et advisory board er det rigtige for ham/hende.

Du får indsigt i, hvordan en bestyrelse etableres. Anvisning til, hvordan du selv kan etablere bestyrelse eller advisory board. Inspiration til, hvordan du bruger en bestyrelse eller advisory board, så den skaber vækst og værdi for dig.

Det koster kun din tid og dit engagement at deltage.

Læs mere og tilmeld dig her.