Det siger tallene

Diversitet er mange ting. Alder, uddannelse, erfaring, nationalitet etc. Og der er brug for meget mere forskellighed på alle parametre.

Kigger vi på køn, har vi aldrig haft mere end 20% kvinder i vores bestyrelser.

Kigger vi på alder, er under 10% af alle bestyrelsesmedlemmer under 40 år.

De tal er nemme at finde og følge hos Danmarks Statistik.

Tal, der er sværere at finde, er tallene for fx etnisk, social, national og uddannelsesmæssig baggrund, men alle former for repræsentation er selvfølgelig vigtig.

Bedre beslutninger

Først og fremmest fordi mangfoldighed giver bedre beslutninger.

Bestyrelsens fornemmeste opgave er at være på forkant og at kvalificere de strategiske beslutninger.

Det gør man bedst ved at bringe flere forskellige perspektiver i spil i diskussionerne i bestyrelseslokalet.

Endelig kan man også altid spørge:

Har vi et godt blik for fremtidens kunde?

For fremtidens forbruger?

For fremtidens medarbejder?

Det er nok naivt at tro, at midaldrende mænd på 60 år med massiv erfaring som tonstung topleder har al flair i hele verden for alle mulige forskellige perspektiver.

Derfor plæderer jeg altid for mangfoldighed:

Flere unge, flere kvinder, og flere grupper der repræsenterer nogle af de store, strategiske spørgsmål, vi bakser med i bestyrelsen.

Flere unge i de danske bestyrelser

Jeg er særligt optaget af, at vi skal ha’ mange flere unge ind i vores bestyrelser.

I danske kulturbestyrelser er kun 1% af alle bestyrelsesmedlemmer under 30 år.

I danske forsyningsselskaber er det dobbelt så sandsynligt at møde en ældre over 60 år som at møde et yngre medlem under 40 år.

Kigger vi på tværs af alle danske bestyrelser, er kun 10% af alle bestyrelsesmedlemmer under 40 år.

Derfor laver jeg også bestyrelsesuddannelser for unge (tjek ungibestyrelsen.dk og talentlab.dk), og så har jeg dedikeret flere episoder af min podcast til de unge i vores bestyreser.

Der er flere rollemodeller, og der er flere årsager til, at vi skal invitere de unge indenfor.

Find alle de gode eksempler og initiativer lige her >>

Flere kvinder i de danske bestyrelser

Endelig er jeg også optaget af at, vi selvfølgelig skal ha’ flere kvinder ind i de danske bestyrelser.

Tallene er beskæmmende, og selvom vi har haft måltal (!) siden 2013, har de ikke flyttet en dart. Så der er noget, der tyder på, at vi må løse tingene selv.

Så lad os bare komme i gang.

I denne episode deler jeg alle tallene og alle argumenterne for, at vi skal ha’ kvinderne med omkring bestyrelsesbordet.

I denne episode deler jeg de kendte indvendinger - og alle de gode svar.

Her deler jeg alle løsningerne og alle de indsatser, vi allesammen kan sætte i gang: Kvinderne, virksomhederne og - ja - politikerne.

Få masser af gode svar på lyd

Jeg deler også løs af alle mine svar, overvejelser og betragtninger i min podcast.

  1. Gå i din favorit podcast app

  2. Søg på Ny i bestyrelsen

  3. Find alle de episoder, der giver dig svar på dine spørgsmål og lyt løs

Unge i bestyrelser - på lyd

I episode 3 deler jeg, hvorfor - og hvordan - de unge har en kæmpe berettigelse i vores bestyrelser.

Lyt til episode 3 på Spotify >> (eller lyt, hvor du normalt lytter)

Kvinder i bestyrelser - på lyd

I episode 25 deler jeg alle tallene og alle argumenterne for, at vi skal ha’ kvinderne med omkring bestyrelsesbordet.

Lyt til episode 25 på Spotify >> (eller lyt, hvor du normalt lytter)

I episode 26 deler jeg de kendte indvendinger - og alle de gode svar, når jeg igen bliver mødt med argumenter om at kvinderne ikke vil / kan / overhovedet findes derude (sic!).

Lyt til episode 26 på Spotify >> (eller lyt, hvor du normalt lytter)

I episode 27 deler jeg alle løsningerne og alle de indsatser, vi allesammen kan sætte i gang: Kvinderne, virksomhederne og - ja - politikerne.

Lyt til episode 27 på Spotify >> (eller lyt, hvor du normalt lytter)