Arrangørerne Sustainable Change Makers skriver:
Kan de danske SMV-bestyrelser nå verdensmålene?
Kom til kick-off på en ny undersøgelse om køn, alder, etnicitet og faglighed i bestyrelsesarbejde onsdag den 29. september, kl. 16-18 hos Talent Garden Rainmaking, Danneskiold-Samsøes Allé 41, 1434 København
Verdensmål og bæredygtighed har ikke bare overlevet corona, men har indtaget en endnu mere central plads i den verden, virksomhederne skal agere i. FN’s nye og alarmerende rapport om klimaets tilstand har yderligere understreget behovet for en mere bæredygtig verden, og nye love og afgifter vil påvirke virksomheders mulighed for også fremover at tjene penge.
Derfor spørger vi sammen med FCG Global Goals, om de danske SMV-bestyrelser er rustet til den verden, de skal agere i fremover? Har de tilstrækkelig diversitet med hensyn til køn, alder, etnicitet og faglighed til at kunne tackle de nye krav og udnytte de nye muligheder?
Eller er bestyrelserne fortsat præget af en mere traditionel sammensætning og et traditionsbundet – og naturligvis nødvendigt – fokus på indtjening, salg, økonomistyring og lignende?
Kom og giv din mening til kende!