Back to All Events

Online: Cyber- og informationssikkerhed på det strategiske niveau

  • Nyibestyrelsen.dk Frederik d. II's Allé Skanderborg, 8660 Denmark (map)

Arrangøren skriver:

For danske virksomheder er det ikke længere et spørgsmål om man bliver ramt af et cyberangreb, men hvornår. Cyberangrebene på henholdsvis Maersk og Demant og mange andre større eller mindre virksomheder har fyldt meget i mediebilledet de seneste par år. Udviklingen har betydet at cyber- og informationssikkerhed er rykket ind som et uundgåeligt tema på direktions- og bestyrelsesmøderne i danske virksomheder. Men hvilken viden om og kendskab til cyber- og informationssikkerhed bør man have som bestyrelsesmedlem eller virksomhedsleder? Og hvordan arbejder man bedst med cyber- og informationssikkerhed på et strategisk niveau?

Læs mere og tilmeld dig her.

Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer, IT-Branchen, Dansk Erhverv, DI Digital og Dansk Standard inviterer til webinar om cyber- og informationssikkerhed på det strategiske niveau. Målet med webinaret er at give bestyrelsesmedlemmer og virksomhedsledere indsigt i den nyeste viden om cybersikkerhed, cyberrisici og modstandsdygtighed. Herved styrkes evnen til at kunne indgå som relevant sparringspartner og ultimativt ansvarlig i forhold til de cybersikkerhedsrisici, virksomhederne står overfor.

Læs mere og tilmeld dig her.

Thomas Lund-Sørensen fra Center for Cybersikkerhed indleder med at give et indblik i det aktuelle trusselsbillede. Keld Normann fra cybersikkerhedsfirmaet Dubex følger op ved at konkretisere cybertruslen i form af en demonstration af sårbarheder. Derefter vil Kirsten Hede fra Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer komme nærmere ind på, hvilke kompetencer som virksomhedsledere og bestyrelsesmedlemmer bør tilegne sig inden for cyber- og informationssikkerhed for at kunne stille de rigtige spørgsmål og krav til IT-organisationen. Afslutningsvis vil Anders Linde fra Dansk Standard give sit bud på, hvordan standarder inden for cyber- og informationssikkerhed kan anvendes som et strategisk værktøj til at styrke virksomhedens modstandsdygtighed og konkurrencedygtighed på én gang.

Indlæggene på webinaret vil blive optaget.

Læs mere og tilmeld dig her.

Det får du ud af det

  • Viden om cyber- og informationssikkerhed i et ledelses- og bestyrelsesperspektiv

  • Overblik over i det aktuelle trusselsbillede

  • Indblik i hackernes værktøjskasse

  • Indsigt i standardernes værdi ift. at håndtere cyberrisici

Målgruppe

Personer i ledelser, direktioner og bestyrelser samt andre, som arbejder med virksomhedens cyber- og informationssikkerhed på et strategisk niveau.

Kontakt

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Berit Aadal, seniorkonsulent i Dansk Standard på baa@ds.dk eller på tlf.: 39966296.

Program:

  • Velkommen og introduktion til dagens program

  • Trusselbilledet her og nu v/ Thomas Lund-Sørensen, Center for Cybersikkerhed

  • Cyberangreb – demonstration af sårbarheder v/ Keld Normann, Dubex

  • Cyber- og informationssikkerhed i et ledelses- og bestyrelsesperspektiv v/ Kirsten Hede, Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer

  • Standarder for cyber- og informationssikkerhed som et strategisk redskab til at opnå modstands- og konkurrencedygtighed v/Anders Linde, Dansk Standard

  • Spørgsmål/paneldebat

  • Tak for i dag

Læs mere og tilmeld dig her.

OBS. Vi gør opmærksom på, at deltagerlisten vil blive delt med webinarets samarbejdspartnere, som er Bestyrelsesforeningen, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv.