Arrangøren IVN skriver:
Hvordan ser bestyrelser ud i små og mellemstore virksomheder?
Hvornår skal man overveje at få en bestyrelse eller et advisory board?
Og hvem er det egentlig, man har siddende i en bestyrelse?
Spørgsmålene er mange, når snakken falder på bestyrelser i SMV’er, og vi skal forsøge at komme omkring det hele.
IVN holder webinar med Laura Vilsbæk, som arbejder med digital forretningsudvikling, og er aktiv i flere bestyrelser.
Laura er forfatter til bestyrelseshåndbogen ”Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt”, og driver nyibestyrelsen.dk, hvor hun giver gode råd og har online undervisning om bestyrelsesarbejdet.
Få styr på bestyrelsesarbejdet og bliv klogere på, hvad en bestyrelse kan bidrage med til din virksomhed.