Går du med overvejelser om, hvad der skal ske med din virksomhed indenfor en overskuelig fremtid? Uanset om du påtænker at sælge din virksomhed eller gennemføre et generationsskifte, så sker det ofte, at man kommer for sent i gang med forberedelserne.
Den sidste tid har om nogen vist os, at vi ikke kender morgendagen. Derfor er det som virksomhedsejer vigtigt, at der til enhver tid er et beredskab til at sikre generationsskifte af selskabet bedst muligt.
Denne eftermiddag vil vi berøre de muligheder og udfordringer der er omkring emnet, hvor vi bl.a. vil se på:
Generationsskifte/overdragelse af virksomheden til nærmeste familie, ofte børnene
Den faglige og sociale vurdering, herunder egen rolle
De mulige legale konstruktioner
Arveafgift og udfordringerne her
Generationsskifte/overdragelse til nøglemedarbejdere
Den faglige vurdering og evt. andre organisatoriske udfordringer
Modeller for overdragelse, hånden på kogepladen
Tidshorisont og egen rolle
Salg af virksomheden
Afklaring af virksomhedens position på markedet.
Klargøring til salg, hvad er afgørende for prisen på virksomheden
Indlæggene vil være krydret med eksempler fra hverdagen, konsekvenser og risici ved manglende rettidig omhu og uforudsete hændelser.
Mød oplægsholderen
Paul Bjerring, Bjerring Management ApS, har mere end 25 års erfaring med virksomhedsledelse og flere års aktiv deltagelse i bestyrelsesarbejde. Paul hjælper virksomheder inden for bl.a. forretningsudvikling, køb/salg, drifts- og cash flow-optimering og outsourcing.
Tilgangen til at hjælpe virksomheder er altid at tilpasse arbejdsform og struktur efter virksomheden og udfordringen. Virksomhedskulturen og udfordringen er afgørende for, hvordan løsningprocessen bygges op.
Arrangementet er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Andre: 500 kr. + moms. Der opkræves et no-show-fee på 250 kr. for udeblivelse uden afbud senest 2 dage før arrangementet.