Sparringspartnerne inviterer til årsmøde torsdag den 28. marts fra kl. 14-18 hos Lund Elmer Sandager i København. Temaet for årsmødet er fremtidens teknologi og digitalisering.
Årsmødet begynder kl. 14, og det første oplæg tager udgangspunkt i overgangen fra analog til digital virksomhed, hvor du får indsigt i digital forretningsudvikling. Du bliver også præsenteret for oplæg om fremtidens internet til deling af informationer og den nye teknologi, der binder enheder og mennesker sammen.
Du kan glæde dig til at møde en af vores unge sparringspartner, kreativ direktør Tobias Thomas fra TT-Film, som vandt Køges iværksætterpris 2017 for sit arbejde i Køges erhvervsby. Ved årsmødet vil han fortælle om sine digitale erfaringer og sparring for bryghuset Braunstein Køge, som vandt Køges eksportpris 2018. Bryghuset har med stor succes formået at udvikle sig fra en analog til digital virksomhed.
Dagens program sætter også fokus på stress, som er et stort problem i vores moderne samfund. Statistikken viser, at 430.000 danskere oplever alvorlige symptomer på stress hver dag. Sognepræst Michael Brautch vil fortælle, hvordan SMV’er og iværksættere kan finde den rette balance i arbejdslivet.
Årsmødet foregår hos Lund Elmer Sandager i København på Kalvebod Brygge 39-41, 1560 København V.
Tilmelding via dette link:
https://www.sparringspartnerne.dk/aarsmoede-28-marts-2019/
Årsmøde 2019 – Program
14.00–14.10 Velkomst v/Sparringspartnernes formand Niels Buchholst
14.10–14.50 Digital omstilling fra analog til digital v/digital forretningsudvikler ved Århus Universitet, Laura Vilsbaek
14.50–15.20 Digital transformation I Braunstein Køge v/sparringspartner og kreativ direktør Tobias Thomas fra TT-Film
PAUSE
15.30-16.00 IOT (Internet of things) introduktion v/senior web platform architect, Kenneth Rohde Christiansen, Intel Copenhagen
16.00-16.30 Introduktion til Blockchain v/ Sabrina Abdullah, ekstern lektor og vejleder i strategi, ledelse og teknologi på CBS
16.30 – 17.15 Hvordan undgås stress i en mere og mere kompliceret verden? v/præst i Frederiksberg kirke, Michael Brautch
17.15 – 18.00 Afrunding og networking