Da jeg i 2020 skrev “Du behøver ikke hedde jens og gå i jakkesæt” anede jeg helt ærligt ikke, hvad jeg skulle forvente.
Jeg anede ikke, om bogen ville vække interesse.
Jeg anede ikke, om bogen ville skabe omtale.
Jeg anede ikke, om bogen ville sælge.
Derfor var jeg også fuldkommen blank ift. hvor mange bøger jeg skulle trykke. 200? 300? 500?
En snak med en bogindkøber gav mig blod på tanden, og jeg besluttede mig for at lægge ud med 1000 stk. Det var vildt. Men de var solgt allerede i forsalg, og derfor nåede jeg at bestille 1000 stk. mere inden bogen udkom.
..og nu er de 2000 væk, og bogen er gået i 3. oplag.
Det er jeg super stolt over, men det har også været sjovt at tage fat i bogen igen og se, hvad der egentlig er sket siden sidst.
En smule. Men stadig for lidt.
I bogen refererer jeg til Bestyrelsesrapporten 2020 af BoardPartner, men i 2022 kom der en ny version af Bestyrelsesrapporten fra BoardPartner, og her kan vi se, at udviklingen er gået laangsomt:
Fx. er det iflg. de nyeste tal 70% af alle bestyrelsesposter, der besættes via netværk, mens det i 2020 var 80%.
Derudover er det iflg. de nyeste opgørelser 8% af alle bestyrelsesposter, der besættes via åbne opslag eller professionelle rekrutteringer, mens det i 2020 kun var 4%.
Det er det, man kalder plads til forbedring.
Heldigvis er bogen råd stadig gyldige, så vi kan blive ved med at skubbe på bevægelsen mod langt mere værdiskabende bestyrelser og langt flere kompetencebaserede rekrutteringer.
Foretrækker du at lytte i stedet?
Foretrækker du at få din bestyrelsesviden på lyd, er “Du behøver ikke hedde Jens” også tilgængelig som lydbog på alle de store lydbogstjenester (undtagen Podimo, som desværre ikke arbejder med selvudgivere), og derudover kan du også finde masser af ny inspiration i min podcast “Ny i bestyrelsen”.
Lyt, hvor du lytter. Bare søg på Ny i bestyrelsen dér, hvor du normalt lytter til dine podcasts.
Køb bogen
I ”Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt” deler jeg alle mine - og andres - allerbedste tips og tricks til, hvordan du finder vej til din første bestyrelsespost. For du behøver ikke hedde Jens. Du kan også hedde Helle, Howard, Tine eller Tristan.
Der er nemlig brug for mange flere forskellige profiler i de danske bestyrelser.
Køb et signeret eksemplar af bogen med fri fragt lige her >>
Bogen ligger med 5 ud af 5 stjerner på både Saxo og Bog & idé og har bl.a. flg. anmeldelser:
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
"Motiverende, letlæst og samtidigt grundig introduktion til, hvordan man kommer igang med bestyrelsesarbejdet- også selvom man ikke har en "traditionel" profil. Bogen kan også anbefales til virksomheder, da den giver godt indblik i de kompetencer en virksomhed skal se efter til sin bestyrelse"
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
"Laura Vilsbæk har ikke bare skrevet en bog! Laura har leveret en fremragende must-read. Ikke bare for alle, der overvejer at gå bestyrelsesvejen. Absolut også for de ejere og bestyrelsesformænd, som pr. rutine kun ser sig om i netværket, når bestyrelser skal besættes. Lauras bog fortjener at blive læst og brugt. Hvilken dynamik det ville kunne føre til i bestyrelseslokalerne! Køb den - læs den!"