Jeg synes simpelthen, at det er så interessant, at:

“det skal handle om kvalifikationer” altid bliver bragt op, når det handler om kvinder i bestyrelser.

Det er næsten lige så interessant som at:

“det skal handle om kvalifikationer” aldrig er blevet bragt op, når det handler om (netværksrekrutterede) mænd i bestyrelser.

Netværksrekrutteringerne og de mandlige bestyrelsesmedlemmer har vi alligevel kendt i en hel del år, men hvorfor har vi ikke overvejet at anfægte deres kompetenceniveau?

Man skulle tro, at netværksrekrutterede mænd bare pr. definition er kvalificerede og kompetente?

Oder was?

I så fald: Sejt! Jeg er meget imponeret.

P.S. Et lille protip: Så længe netværksrekrutteringerne dominerer, og så længe vi ikke har mere end 20% kvinder i vores bestyrelser, virker det en smule fjollet at tale om de mest kvalificerede.

Faktisk er det langt fra de rene orakler, der arbejder i landets bestyrelser, selvom man til tider godt kunne tro det.

Altså i hvert fald, når vi hører om hvor svært, det er for en kompetent kvinde at få foden indenfor.

Kønsdiversitet styrker bundlinjen

Lad mig lige slå fast, at kønsdiversitet altså ikke “bare” handler om retfærdighed eller ligestilling, men også om resultater og grønne tal på bundlinjen.

Der findes nemlig en betydelig mængde studier, som viser, at der er en klar sammenhæng mellem kønsdiversitet på ledelses- og bestyrelsesniveau og sandsynligheden for, at en virksomhed præsterer økonomisk bedre.

Det konkluderer rapporterne Diversity Wins fra 2020 og Diversity Matters Even More fra 2023 af McKinsey & Co. fx.

Så mon ikke denne tendens fortsætter i fremtiden?

I så fald er det på høje tid, at vi begynder at revurdere bestyrelsesrekrutteringen og sammensætningen.

Og hvis ikke i ligestillingens tegn, så i det mindste for at sikre, at vores virksomheder er økonomisk rustet til at klare sig bedre i den globale konkurrence.

Rigtig god dag – og bedre bestyrelser – til alle.

Hej fra Laura.