I 2021 sprang jeg ud som fast klummeskribent i Sjællandske Nyheder.
Her satte jeg (surprise) det værdiskabende bestyrelsesarbejde på agendaen. Dobbelt YAY.
Min allerførste artikel er et opråb til alle ejerledere om at se indad og genoverveje sammensætningen af virksomhedens bestyrelse.
For er bestyrelsen overhovedet nogen reel hjælp, når krisen rammer?
Lad mig bare være ærlig: Vi fortjener altså bedre bestyrelser.
Bestyrelser, som består af aktive, engagerede og fremadsynende bestyrelsesmedlemmer.
Og vi bliver nødt til, at gøre op med den forældede forestilling om, att bestyrelsens eneste opgave er at agere kontrolorgan.
For det ville altså være en kæmpe gave for medarbejdere, direktioner, ejerleder(e) og – ikke mindst – dansk erhvervsliv som helhed.
I mean:
Det er helt ærligt spild af gode kræfter og ledelsesrum, hvis vi ikke bruger virksomhedens øverste strategiske ledelse mere konstruktivt og kreativt end til at pege fingre og finde fejl.
Læs selv den fulde artikel lige her.
Tusind tak til Marlene Kongsted for at invitere indenfor.
Selvom 2022 ikke stod i forandringens tegn, så er det stadig håb!
Idéen til artiklen kom på baggrund af corona. For helt ærligt, så havde jeg troet, at coronakrisen ville være en kæmpe game changer. ift. de danske bestyrelser…
Jeg havde troet, at den enorme kreativitet, vi pludselig havde brug for, ville sætte sig i bestyrelsernes sammensætning.
Jeg havde troet, at vores ejerledere(e) ville stille helt nye krav til aktivt og engageret bestyrelsesarbejde.
Jeg troede faktisk også, at vi på bagkant af coronakrisen ville se et væld af åbne opslag, for NU skulle der altså bare ske noget nyt i bestyrelsesland.
Sådan er det ikke gået (endnu), men jeg tror stadig fuldt og fast på, at forandringen er på vej.
Det har jeg skrevet meget mere om her, hvor jeg opridser de vigtigste milepæle anno 2024 i bestyrelsesland.
Jeg håber, at du vil læse med.
Hej fra Laura.