Skal man have en bestyrelsesuddannelse for at gå i gang med bestyrelsesarbejdet? Det korte svar er nej, og jeg er selv et eksempel. havde ikke en uddannelse, da jeg fik min første post - og har det stadig ikke 4 poster senere. Når det så er sagt, kan der være mange gode grunde til alligevel at tage en uddannelse. Det skriver jeg om her.
Repræsentantskabet. Smag på det. Det lyder v-i-r-k-e-l-i-g tørt. Næsten som om det støver i munden. Og det er virkelig synd, for det er endnu en vej ind i bestyrelsesarbejdet. Og selve arbejdet i repræsentantskabet er alt andet end kedeligt. Har har jeg samlet en liste over de repræsentantskaber, du kan søge ind i - det kræver blot at du er kunde og / eller medlem.
De formelle krav til bestyrelsesarbejdet kan godt virke en smule uigennemskuelige, og samtidig er bestyrelsesarbejdet omgærdet af en form for mystik og en række fordomme og forestillinger, der er medvirkende til at mange af de nye, spændende profiler til det værdiskabende bestyrelsesarbejde stadig står uden for døren og kigger ind. Dem skal vi have indenfor, så her svarer jeg på de 3 oftest forekommende fordomme og forestillinger i håbet om at vi kan få mange flere forskellige profiler med indenfor.
Det dér med direktørjobbet er endnu et benspænd ift. at få mange flere forskellige profiler i spil i de danske bestyrelsen. Så lad mig bare slå fast: Nej, du behøver ikke ha’ CxO på dit CV for at kunne bidrage i bestyrelsen. Her er der nemlig også brug for andre kompetencer end “blot” det at ha’ siddet for bordenden.
“Men hvad laver man egentlig?” Så vidt endnu et af de oftest stillede spørgsmål, når talen falder på mit bestyrelsesarbejde. Og jeg genkender både spørgsmålet og følelsen, så derfor vil jeg gerne være med til at åbne døren ind til bestyrelseslokalet, så vi kan eliminere endnu en af de barrierer, vi kender, ift. at få flere forskellige profiler i spil.
Bestyrelserne i dansk erhvervsliv ses som en form for forjættet land, hvor det er svært at komme ind. Nøglen er svær at finde, og der er sjældent nogen, der åbner døren indefra og byder velkommen indenfor. Men hvordan finder man så vejen, hvis man nu gerne vil derind? Jeg har - baseret på årelang indsamling af erfaringer - en række bud.
Hvorfor arbejde i en bestyrelse? Sådan lød et af flere spørgsmål, da jeg blev kontaktet af Jyske Bank TV, som gennem en række spots sætter fokus på en lang række forskellige forhold i dansk erhvervsliv. Personligt er jeg drevet at arbejde udviklingsorienteret, og så synes jeg, det er super fedt at møde mange andre fagligheder end dem, jeg ofte arbejder sammen med. Så vidt min motivation. Se hele videoen her.
Svenskerne har også udfordringer med forsvindende få bestyrelsesmedlemmer med digital kompetence og forretningsforståelse. Måske fordi de også lider af den vildfarelse, at man ikke kan være både digital og strategisk? Lad mig bare - endnu engang - mane dén til jorden. Der findes masser af kompetente kræfter, så hermed endnu et forsvarsskrift for de digitale kompetencer i bestyrelsen. Tilknyt dem - før det er for sent!
Under overskriften "Eksterne kræfter gør virksomheden stærkere" præsenterede JP i sommeren 2018 en analyse fra Dansk Industri, der bl.a. viser, at ejerledede virksomheder, der har mindst én ekstern i bestyrelsen, typisk har en højere værditilvækst pr. medarbejder. For den enkelte ejerleder kan der dog være en række barrierer ift. at tilknytte eksterne medlemmer. Derfor samler jeg på beretninger fra de ejerledere, som har gjort det. Har tilknyttet eksterne medlemmer og er klar på at dele deres erfaringer - og ikke mindst fortælle om den forskel, professionaliseringen af bestyrelsen har betydet for virksomheden.
En ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at virksomheder med min. 1 eksternt medlem af bestyrelsen har en 14% større værditilvækst pr. medarbejder end virksomheder uden eksterne medlemmer af bestyrelsen. I den forbindelse har jeg sat mig for at fortælle nogle af alle de gode historier om ejerledere, der har etableret en bestyrelse. Her fortæller Gitte Kirkegaard fra Logitrans fx at bestyrelsen også er med til at sikre hendes egen faglige udvikling.
Dansk Industri har i juni 2018 gennemført en undersøgelse blandt DI’s medlemmer om Innovation og Big Data, og når virksomhederne bliver bedt om at pege på barriererne for at arbejde med innovation, er mangel på tid (74%) og mangel på medarbejdere med de rette kompetencer (51%) de største barrierer. Dernæst mangel på risikovillig kapital og manglende fokus på innovation i virksomheden.
Og det billede kan jeg godt genkende, men alligevel savner jeg svarmuligheden: Viden om konkrete indsatser og initiativer. Det spørgsmål, jeg møder oftest, når vi i bestyrelsen sætter innovation på agendaen, er nemlig: Hvordan?
Derfor har jeg et katalog af muligheder, som man kan aktivere i jagten på det berømte første skridt.
For tiden er jeg med i et super spændende forskningprojekt på Aarhus Universitet. Her er Center for Små og Mellemstore Virksomheder nemlig omdrejningspunkt for et projekt, der under overskriften “Bestyrelsen som Digital Katalysator for Vækst” undersøger, hvordan bestyrelsen kan spille en større rolle i SMV’ernes digitale transformation. Et super spændende projekt, der vil afdække, hvordan bestyrelsen kan bidrage til den digitale udvikling af virksomheden på strategisk niveau. Her deler jeg de første indsigter fra projektet.
