Du ved det godt. Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt. Du kan også hedde [indsæt dit navn] og ha' masser at bidrage med i en bestyrelse. Men nogle gange kan man godt komme til at tvivle. Jeg kan se det i min indbakke, og jeg husker det fra mig selv. Men der var én ting, der gjorde en kæmpe forskel for mig. Læs selv med her.
Mit største problem med (stort set) alle bestyrelsesuddannelser 🔥
For nogle år siden frarådede jeg folk at tage en bestyrelsesuddannelse. Seriøst. Hvis der var én i indbakken, som spurgte, så svarede jeg: “Jeg ville ikke tage en bestyrelsesuddannelse, for jeg tror simpelthen ikke det er det, du mangler. Du kan allerede alt det, du skal kunne - og det er ikke mere uddannelse, du har brug for. Du skal bare gå ud og opsøge nogle af alle de 200.000+ poster, der ligger derude“. Jeg er heldigvis blevet mere rund med alderen, men jeg har stadig en vigtig anke mod langt de fleste bestyrelsesuddannelser. Læs selv med her.
Da jeg første gang bevægede mig ud i Bestyrelsesland - og stod tilbage med en såret selvtillid og lang næse
Vejen til en spændende bestyrelsespost - nu med Jyske Bank
I starten af 2023 blev jeg kontaktet af dygtige Pia Davidsen fra Skibleriet, som var i gang med et nyhedsbrev til Jyske Banks Private Banking-kunder. Én af artiklerne i nyhedsbrevet skulle handle om vejen til den første - eller næste - bestyrelsespost, og her fik Pia kogt alle mine rablerier ned i et virkelig godt skriv med 4 simple veje til den første post. Læs med her.
Nej, bestyrelsesarbejde er ikke kun for DJØF'ere
Den dag, det super sjove bestyrelsesarbejde fandt vej til Berlingske Business
Jeg elsker at tale om SAGEN ™️ og stiller glad og gerne op, hver evig eneste gang nogen overhovedet gider at høre, hvorfor der er brug for mange flere forskellige profiler i de danske bestyrelser, og hvordan man så kan gå til den opgave. Det behøver nemlig ikke være så svært. Jeg er derfor også top-begejstret over, hvor fint Berlingske her formidler, hvor sjovt, inspirerende og visionært det værdiskabende bestyrelsesarbejde egentlig er.
Vejen til den første bestyrelsespost - nu som podcast 🎧
Jeg elsker podcasts, og jeg lytter til et væld af forskellige podcasts. Derfor synes jeg også altid det er sjovt, når jeg selv bliver inviteret ind for at deltage i andres podcasts. Senest har jeg været med i 2 meget forskellige podcasts: Netværkshistorier med Camilla Lærkesen og Fuldstændig Selvstændig med Frederikke Tholander. Læs mere her.
Halløj! Er det nu, vi (endelig) åbner døren til de danske bestyrelser?
Det er tid til at åbne dørene til de danske bestyrelser. Så længe sølle 8% bliver rekrutteret gennem åbne opslag eller profesionelle rekrutteringer, er der en kæmpe stor sandsynlighed for, at det ikke er de bedste, vi får med omkring bordet. Der er også en kæmpe risiko for, at der er perspektiver, vi overser i bestyrelsens strategiske arbejde, og det kan vi helt ærligt godt gøre bedre. Langt bedre. Det har Lise Rønfeldt Bagger og jeg skrevet meget mere om i denne kronik i Børsen.
Synes du også det er svært at lande den første bestyrelsespost?
Erhvervsliv Aarhus bragte i september 2021 en artikel om Katrine Bak Primdahl, som endnu ikke har fået foden inden for i bestyrelseslokalet. Det er virkelig spændende og super inspirerende læsning for alle, der følger med her på Nyibestyrelsen.dk, for jeg er helt sikkert på, at Katrine i artiklen sætter ord på mange af de ting, der også - bevidst eller ubevidst - holder andre bestyrelsesspirer tilbage. Læs selv med her.
Den dag jeg sendte alle mine kæpheste rundt i mediemanagen 🐎
Det sker ikke så tit, at medierne dykker ned i og bringer fortællinger fra Bestyrelsesland, så derfor heppede og hujerede jeg også på Erhvervsliv Aarhus den dag, hele forsiden var dedikeret til 3 forskellige historier fra SMV-Bestyrelsesland. Særligt fordi jeg selv fik lov til at være med, og her benyttede jeg lejligheden til at sende alle mine kæpheste rundt i manegen. Læs selv med her.
Flere nye profiler og flere perspektiver i de danske bestyrelser, tak!
Bliver altid så glad, når nogle af de store organisationer og medier åbner dørene og lader mig sende nogle af mine kæpheste rundt i manegen. Således også i denne artikel, hvor jeg fik spalteplads ved Dansk Energi til at fortælle, hvorfor og hvordan man bringer det digitale ind i de danske bestyrelser.
Klumme i Børsen: Har du sat digitalisering på din bestyrelses agenda?
Bestyrelsesarbejde er ikke kun for Jens'er i jakkesæt
Sådan opdateres fordelingsnøglen på bestyrelsesniveau (fra Finans)
Om behovet for nye profiler i de danske bestyrelser (Tech Management)
Fordomme om bestyrelsesarbejdet
Overskriften på det interview, jeg lavede med Balancebaren ifm. udgivelsen af “Du behøver ikke hedde Jens” indfanger hele essensen af mit arbejde med Nyibestyrelsen.dk - og med Jens. Jeg havde nemlig de samme fordomme om bestyrelsesarbejdet som alle andre. Faktisk havde jeg så mange fordomme, at jeg sagde nej, da jeg første gang blev spurgt, om bestyrelsesarbejdet kunne være noget for mig?