Opdatering:
Ja, jeg elsker podcasts, og derfor startede jeg i 2022 også min egen podcast.
Siden har jeg delt en ny episode hveranden onsdag, så det er efterhånden blevet til en del.
Blogpost fra før jeg startede min egen podcast —>>
Jeg elsker podcasts. Jeg lytter især, når jeg kører i bil eller er med toget, og på dage, hvor jeg har meget rejsetid, sluger jeg nemt adskillige timers podcasts.
Jeg lytter til alt muligt forskelligt, men her har jeg samlet en hel masse podcasts, hvor du kan lære mere om bestyrelsesarbejdet.
Podcasts om bestyrelsesarbejde
Jeg er selv med i flere, som handler om bestyrelsesarbejdet. Kort tid efter jeg havde fået mine første 2 poster, talte jeg fx med Maria Leerbeck om min vej ind i bestyrelsesarbejdet. Senere var jeg i Kejser på P1 for at tale om kvinder i bestyrelser. Her ringede vært Anne Kejser bestyrelsesformand i Vest Administrationen Henrik Skaanderup op for at høre, hvad det betyder at få en ny profil i spil omkring bordet. Ganske interessant.
Derudover talte jeg med Stine Odgaard Ranum om det at bringe projektledelseskompetencer i spil i bestyrelseslokalet. Det sker i afsnit 4 af Stines podcast “Rundt om projektledelse”.
Og så har jeg talt jeg med Jesper Toft fra Avidly om at sætte det digitale på bestyrelsens dagsorden, ligesom Dansk IT også inviterede til en snak om det digitale i bestyrelseslokalet og om behovet for større diversitet i de danske bestyrelser generelt.
Det med diversiteten var også omdrejningspunktet for min snak med Helle Bro i bro fm, hvor vi særligt stillede skarpt på de nye talenters bidrag i bestyrelseslokalet.
Alle de andre
Og så er der alle de andre, fx nBoard som her fortæller om deres iværksætterhistorie inden for en særdeles konservativ branche, hvor 70% af alle bestyrelsesposter rekrutteres gennem netværk. nBoard arbejder på Bestyrelseskultur 2.0, og du vil klappe i dine små hænder over deres ambitioner om at revolutionere en konservativ bestyrelsesverden.
Inden for iværksætteriet er det også super spændende at høre Tue Mantonis erfaringer med bestyrelsesarbejdet i start-ups, som han deler her i Vækstfondens podcast “Sæt i gang”. I samme serie fortæller iværksætter Jannik Grøntved fra Monsido, hvordan de gennem virksomhedens vækstrejse har sammensat og arbejdet med forskellige bestyrelser.
Samme quest er Henrik Busch ude på, og jeg klapper i mine små hænder over alle de fordomme, han er med til at nedbryde, i sin snak med Iris Isabella Engelund fra Play Your Talent.
Apropos konservativ bestyrelsesverden er der også Asgers Aamunds serie "Mod til at lede", som repræsenterer en anden skole inden for bestyrelsesarbejdet. Asger mener nemlig, at en baggrund som CxO er en forudsætning for at arbejde i en bestyrelse. Her er jeg selvfølgelig lodret uenig, og det har jeg skrevet meget mere om her. Men lyt med. Asger er god for en provokation eller to (eller tre…eller…)
Sophie Bechs serie "Høje hæle og store beslutninger" har - som en god modpol til Asger - afsnittet: At lande en bestyrelsespost, hvor hun bl.a. interviewer Jakob Stengel og Gitte Maya Elsing om, hvordan en ung kvinde kommer i betragtning til en bestyrelsespost. Og det interessante er, at det ikke kun gælder unge kvinder. Jeg har både unge mænd og kvinder, som følger med her på kanalen, og mekanismerne er præcis de samme. Unge mænd er også ramt af den voldsomme (alders)homogenitet i de danske SMV-bestyrelser.
Bestyrelsesarbejde i SMV’erne
Her fortæller prof. bestyrelsesmedlem og -formand Karina Boldsen også om sit bestyrelsesarbejde (med særligt fokus på SMV’erne) til Companyblog.dk. Karina er også med i denne podcast, der handler om adfærdsledelse og bestyrelsens rolle ift. strategieksekvering og samarbejdet med ejer og direktion.
Derudover er Maud Transbøl med i i Den Humane Kapital, og her fortæller Jørgen Bardenfleth om sin vej ind i bestyrelsen. Han deltager i ComputerWorlds podcast, hvorfor perspektivet også primært er på den strategiske tilgang til digitalisering og digital transformation, som jeg - ikke overraskende - finder super interessant. Find ComputerWorlds afsnit med Jørgen Bardenfleth i iTunes ved at klikke her.
De fleste ligger på Spotify, så her har jeg også samlet dem alle i én playliste.
Kommunalbestyrelser og repræsentantskaber
"Det handler om at være oprigtig og autentisk og at fortælle den historie, man brænder for. Man skal ikke være noget, man ikke er"
Sådan fortæller Britta Bendix, bestyrelsesmedlem i Norlys, BOXER A/S og Stofa A/S, i denne podcast om vejen til den første bestyrelsespost.
Jeg stødte første gang på Britta på Instagram, hvor hun levende, engageret og i øjenhøjde fortæller om sit eget bestyrelsesarbejde og arbejder benhårdt for at hjælpe andre ad samme vej.
Britta er især skarp på kommunalbestyrelserne og de medlemsejede virksomheder og organisationer. Her er der nemlig masser af muligheder for bestyrelsesposter - og en høj grad af homogenitet, som profiler som Britta er med til at bryde. Lyt selv med og lad dig inspirere.
Er du mere til video?
Er du mere til video, skulle du tage et kig på nBoard Academy, hvor professor på CBS, Niels Westergård-Nielsen, fortæller, om det er en god investering at investere i en professionel bestyrelse (hint: Det er det!), ligesom Maud Transbøl her adresserer ét af de spørgsmål, jeg også møder ofte, nemlig: Hvad er forskellen på en bestyrelse og et advisory board?
Endelig fortæller Andreas Frøland fra BoardPartner her om bestyrelseshonorering.
ASNET har også produceret flere små film, her fx Ellen Mølgaard Korsager fra CBS om ejerlederens barrierer mod at få en bestyrelse, ejerleder Jon Skovhus Knudsen om værdien af eksterne bestyrelsesmedlemmer og her flere forskellige perspektiver på værdien af en ekstern bestyrelse.
Jeg selv laver sjældent video, men da Mona Juul inviterede, sagde jeg ja, og så udvekslede vi erfaringer ift. at få en bestyrelsepost. Afsnittet med Jesper Toft om at sætte det digitale på bestyrelsens agenda blev også optaget på video.
Del gerne hvis der er andre podcasts eller små videoer, jeg har overset - er altid selv på udkig efter flere :)
Her blog’er jeg også om bestyrelsesarbejdet:
Kan man finde en bestyrelsespost på en halv time? Måske ikke, men en tirsdag morgen i marts gjorde vi et ærligt forsøg. Carsten Sølund havde inviteret til morgenkaffe på Clubhouse, og emnet var “Vejen til den første bestyrelsespost” - mit absolutte yndlingsemne. Læs selv med her og se, hvor langt man kan komme på en halv time.
Da Joakim Bruchmann var i Børsen med det glade budskab, at knap 60% af alle nBoards rekrutteringer til bestyrelser og advisory boards i 2021 har fokuseret på helt nye kompetencer, var der straks én i kommentarsporet, som ville gøre opmærksom på, at kompetencefokus kunne føre til for megen operationel tænkning. Som om strategisk tænkning udelukkende er forbeholdt adm.dir’er og deslignende. Sikke noget sludder. Jeg uddyber her.
På Instagram refererer jeg ofte til mig selv som “DenDigitaleDame”, fordi mit bidrag i bestyrelseslokalet tager udgangspunkt i mine 15+ års erfaring som digital forretningsudvikler. Derfor får jeg også mange henvendelser fra både virksomheder og bestyrelseskandidater, som gerne vil sætte det digitale på dagsordenen og er i tvivl om, hvordan man gør. Lige præcis det tema har jeg fået lov til at fortælle en hel masse om i en snak med Jesper Toft fra Avidly.
Jeg harcelerer ofte over, at mediebilledet er så ensidigt fokuseret på de store virksomheder, og derfor blev jeg også glad, da Dansk Industri inviterede til SMV-dagen 2021 - og endnu gladere da jeg så Gitte Kirkegaard, ejerleder i Logitrans, på programmet. Gitte har nemlig fuld fart på det værdiskabende bestyrelsesarbejde, og på SMV-Dagen fik hun mulighed for at uddybe, hvad det helt konkret betyder for hende som ejerleder. Her får du et resumé.
Under overskriften “Bestyrelsesdynamik og kompetencebehov i bestyrelsen” havde Board Network og Dansk Industri inviteret til et webinar, der satte den værdiskabende bestyrelse på dagsordenen. En række inspirerende bud på bestyrelsens dynamik, nye kompetencer og veje til den første bestyrelsespost.
Lisbeth Rækby er produktionschef i Cadpeople, og netop arbejdspladsen blev vejen til Lisbeths første bestyrelsespost. Den anden bestyrelsespost kom mere uventet, nemlig som et direkte resultat af, at andre gjorde opmærksom på Lisbeths bestyrelseskandidatur. Sådan kan det nemlig også gå, når man først melder sig på banen. Få selv hele historien her.
Der er heldigvis mange veje til den første bestyrelsepsost, og Lene Thirups vej gik gennem netværket. Ganske kort tid efter hun åbent havde annonceret sit kandidatur, fandt hun nemlig vej til advisory board’et hos CleverCoffee.
Der er ingen, der har sagt, det skal være nemt at bane vej til de danske bestyrelser, men mediebilledet gør det bestemt heller ikke nemmere med det konstante fokus på bestyrelserne i de allerstørste virksomheder herhjemme. Det evindelige fokus på de allerstørste giver nemlig unødvendigt mange bespænd for alle, der er mere end klar til at bidrage i en SMV-bestyrelse. Så lad os tage alle benspændene fra toppen. Ét efter ét.
“Sig det højt” er det første og det allerbedste råd jeg giver nye bestyrelsesspirer, fordi det er så banalt: Ligner du ikke de de gængse kandidater, skal du være super tydelig og melde dig i koret for overhovedet at blive set som en del af den pool, man kan fiske de nye bestyrelsesmedlemmer fra. Men hvad nu hvis det ikke er så nemt at sige det højt? Så læser du med her. Der er nemlig mange måder at gøre det på.
Der er stadig nogle, som ikke heeeelt køber den dér med de nye kompetencer i de danske bestyrelser, så jeg har skrevet en klumme til Børsen, hvor en recruiter, et bestyrelsesmedlem og en ejerleder fortæller, hvorfor det giver mening at hyre digitale kompetencer ind i de danske bestyrelser.
Ét af de spørgsmål, der ofte rammer min indbakke, handler om alder og erfaring. For skellige variationer over spørgsmålet: “Kan man være for ung til at arbejde i en bestyrelse”? Principielt nej. Læs mere her.
“Sig det højt” er én af de ting, vi altid hører, når det handler om at bringe sig i spil til bestyrelsesarbejdet. Og det er også én af de pointer, jeg selv deler i onlinekurset “Sådan kommer du i gang med bestyrelsesarbejdet”. Men der er mange måder at sige det højt på, og her er det dér med at dele viden en rigtig god idé. Derfor har jeg samlet alle de steder, jeg selv orienterer mig, for at sikre, at jeg er opdateret på bestyrelsesagendaen, og dem er du velkommen til også at bruge i jagten på din første bestyrelsespost.
De seneste uger har jeg fået så mange skønne beskeder fra folk, som har valgt at dele deres bestyrelsesdrømme, og ikke bare har fået positiv respons, men har fået direkte henvendelser om bestyrelsesposter og pladser i advisory boards som følge af deres tilkendegivelser. Bliv inspireret af alle de gode historier her.
Har du tjekket med dit lokale erhvervsråd? Her kan du nemlig også finde vej til bestyrelseslokalet.
Jeg bliver altid glad helt ned i maven, når jeg ser nye profiler annoncere nye bestyrelsesposter, således også da Anne Randbo Back, som er selvstændig inden for leder- og teamudvikling, coaching og HR , på LinkedIn annoncerede en ny post i et advisory board. Jeg tog straks fat i Anne for at høre, om hun ville dele ud af sine erfaringer, fordi hun også rent kompetence- og erfaringsmæssigt er alt andet end en Jens i jakkesæt - og den slags historier kan vi slet ikke få nok af her på Nyibestyrelsen.dk. Anne var heldigvis frisk på at dele, og her får du - i interviewform - alle hendes guldkorn og erfaringer ift. at komme i gang med bestyrelsesarbejdet.
I seneste nummer af Djøfbladet kan du finde interviews med flere forskellige profiler, der deler alle deres forskellige veje ind i bestyrelsesarbejdet. Jeg er vild med, at Djøf dermed er med til at afmystificere og nuancere billedet af Et Bestyrelsesmedlem™. Vi kan se ud på et væld af måder, komme fra et væld af forskellige baggrunde og repræsentere et væld af forskellige veje.
Her på en af de sidste dage i året er det naturligt at kigge tilbage, men jeg vil allerhest se fremad. Jeg ser nemlig flere tydelige tegn på, at 2021 bliver året, hvor langt flere forskellige profiler finder vej til de danske bestyrelser.
Om vejen til bestyrelsen, om bestyrelsesuddannelser, om bestyrelsesansvar, om bestyrelsesarbejdet og om hvordan vi får mange flere forskellige profiler i spil i de danske bestyrelser. Og meget meget mere :)
Kan man sætte bæredygtighed på bestyrelsens agenda? Ja! Hvis bestyrelsen altså sakl være værdiskabende og hjælpe virksomheden med at forløse de allerstørste potentialer og at komme de allerstørste risici i møde. Så både kan og bør bæredygtighed også komme på bestyrelsens agenda.
Blev i forbindelse med udgivelsen af Jens også inviteret til at blogge på Plusbog.dk og greb endnu engang muligheden til at trække min kæphest ud af stalden: For bestyrelsesarbejde er ikke kun for Jens'er i jakkesæt.
Joakim Bruchmann, Oscar Vingtoft, Helle Rosendahl og jeg skrev mandag den 31. august på Finans.dk om behovet for nye profiler i de danske bestyrelser og vores ambition om at skabe en bestyrelseskultur 2.0.
Jens og jeg blev inviteret i Tech management for at dele vores perspektiv på det med de nye profiler i de danske profiler. Læs selv resultatet her.
En del af min sommerferielæsning er “Danske Bestyrelser og deres medlemmer”, som er en sand guldgrube af “Vidste du at…” for alle os, der gerne vil forstå hele feltet, dets mekanismer og sammensætning langt bedre. Hermed de mest øjneåbnende “vidste du at…” set gennem mine øjne.
Overskriften på det interview, jeg lavede med Balancebaren ifm. udgivelsen af “Du behøver ikke hedde Jens” indfanger hele essensen af mit arbejde med Nyibestyrelsen.dk - og med Jens. Jeg havde nemlig de samme fordomme om bestyrelsesarbejdet som alle andre. Faktisk havde jeg så mange fordomme, at jeg sagde nej, da jeg første gang blev spurgt, om bestyrelsesarbejdet kunne være noget for mig?
Mit felt her på Nyibestyrelsen.dk er SMV’erne. SMV’erne er de små og mellemstore virksomheder, og de er i høj grad karakteriseret ved at være ejerledet, hvilket vil sige at ejer og adm.dir. er én og samme person. Det giver en masse muligheder og nogle få begrænsninger, som Hansen Toft netop har skrevet en rigtig god artikel om.
Én af de helt store nøgler til at få mange flere forskellige profiler ind i de danske bestyrelser er ejerlederne, og derfor deler jeg også alle de fortællinger, jeg kommer i nærheden af, hver gang en ejerleder fortæller om sine udfordringer og den værdi han / hun får ud af sin bestyrelse. Lyt selv med her.
I forbindelse med udgivelsen af "Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt" talte jeg med Bog & idé om de (fag)bøger, jeg selv læser - og hvordan jeg kom i mål med Jens.
Jens er glad. Mega glad. Jens er nemlig i avisen, og det er et format både Jens og jeg virkelig godt ka’ li’. Her fortæller Erhverv+ om baggrunden for bogen og dermed min store mission: At bringe flere forskellige profiler i spil i de danske bestyrelser.
Kom med til netværksmøde hvor vi diskuterer det værdiskabende bestyrelsesarbejde. For hvordan gør man egentlig i praksis?
Ifm. udgivelsen af “Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt” bringer POV International en omtale af bogen sammen med et uddrag af kapitel 1. Læs selv med her.