Den direkte vej til bestyrelsessamtalen eller den første post

De seneste uger har jeg fået så mange skønne beskeder fra folk, som har valgt at dele deres bestyrelsesdrømme og ikke bare har fået positiv respons, men har fået direkte henvendelser om bestyrelsesposter og pladser i advisory boards som følge af deres tilkendegivelser.

Jeg har selvfølgelig spurgt dem allesammen, om de vil dele deres historier, og det vil de meget gerne, når tingene er landet.

Når det nytter at sige det højt

Vi skal nemlig ikke jinx’e noget, men der er simpelthen så meget god inspiration gemt i deres henvendelser, så nu får du nogle af dem her i 100% anonymiseret form.

Én skrev:

En lille opløftende status:

  • Én konkret (måske) bestyrelsespost på hånden. I hvert fald interesse for mig fra ejeren, der ville tage fat i bestyrelsesformanden

  • En ubetalt foreningspost, men en af mine hjertesager

  • En forespørgsel på et advisory board

Man kan også tage en snak med “Jens”

En anden skrev:

Man skal huske at sige tak for hjælp eller inspiration - og efter jeg brugte din bog som tjekliste til at komme i gang med bestyrelsesarbejdet, har jeg ikke kun fået vældig meget positiv respons fra en masse "Jens'er", der virkelig gerne vil hjælpe mig.

Der er faktisk netop en gammel kontakt, som jeg skrev til i går, der har ringet for at tilbyde mig plads i nogle af hans advisory boards for SMV'er, fordi han kunne huske mig og synes, at min profil indeholder noget af det, som han søger. Vi taler videre i weekenden - så jeg er flyvende :-)

Hele vejen ind i bestyrelselsokalet

Anne Randbo Back har gjort sig de samme erfaringer, og jeg har fået lov til at dele Annes vej til bestyrelseslokalet her.

Pernille Sandberg Beck siger det kort:

FANDT MODET, SAGDE DET HØJT
- Og har fået drømmebestyrelsespost💪🏻🚀 🎉

Se hele Pernilles opslag, hvor hun uddyber, hvad hun gjorde, her på LinkedIn.

Husk: Sig det højt og snak med Jens! Det kan virke uendelig banalt, men med de resultater, det har skabt for andre, kunne det måske også gøre en forskel for dig :)

Her skriver jeg også om vejen til den første bestyrelsespost