Nu er jeg jo på en mission for at få flere forskellige profiler i gang i de danske bestyrelser, og én af metoderne er #etkigindibestyrelseslokalet, som er fotos, jeg selv og andre taget i bestyrelseslokalet og delt på LinkedIn. Ofte med en kommentar om mødet eller bestyrelsens arbejde generelt. Simpelthen fordi det - på alle måder - skal afmystificeres, hvad der rent faktisk foregår inde bag de lukkede døre.
For at flere af alle de knivskarpe profiler, vi ikke har i spil i de danske bestyrelser endnu, får lyst til og mod på at kigge indenfor.
Men nu går BetterBoard skridtet videre, og jeg er kæmpe fan.
Kom indenfor og hør om bestyrelsens arbejde
BetterBoard åbner nemlig i bogstavelig forstand døren til bestyrelseslokalet og inviterer os allesammen med indenfor. Tiltaget hedder “Åbenhed i bestyrelsen” og kommer til at køre som en række videoopslag på BetterBoards LinkedIn-side efter hvert bestyrelsesmøde.
Første afsnit er allerede lanceret, og det hedder “Mød bestyrelsen”. Se selv “Mød bestyrelsen” her.
Tusind tak til BetterBoard for et super spændende initiativ med flg. formål:
Vi vil gerne være med til at bryde tabuet omkring, at bestyrelsesarbejdet er noget hemmeligt, som man ikke snakker om
Her på nyibestyrelsen.dk er der - needless to say - ikke et øje tørt. Det er præcis derfor nyibestyrelsen.dk også er sat i verden, så jeg glæder mig også personligt helt vildt meget til at følge med.