Jeg stødte på Pernille Gry Petersens vanvittigt spændende profil i et kommentarspor på LinkedIn, hvor hun kommenterede på et af mine opslag.
Afsættet var min evige undren over, at Børsen altid tager udgangspunkt i meget små populationer, når det handler om bestyrelsesarbejdet. Således også i artiklen om, at Djøf’ere – tilsyneladende - udgør 75% af alle bestyrelsesmedlemmer.
Sandheden er, at det kun forholder sig sådan, hvis man undersøger 1% af alle danske bestyrelser, men heldigvis var Pernille også klar på at nuancere, og hun skrev:
” Personligt sidder jeg selv med i flere bestyrelser og advisory boards og bidrager i flere forskellige strategiske og udviklingsmæssige sammenhænge... men gør det langt fra alene på baggrund af min Djøf-uddannelse men særligt også det, at jeg blandt andet har en baggrund som socialrådgiver og praktiker og tværgående erfaring fra de forskellige sektorer og målgrupper. Dette gælder for flere af os djøf'ere, og kompetencerne og erfaringerne er derfor ofte langt mere bredspektret, end mange umiddelbart tænker”
Halleluja! Lad os endelig bryde mange flere barrierer ned, og lad os også inspirere af, hvordan en baggrund som bl.a. socialrådgiver er relevant i en bestyrelsessammenhæng.
Heldigvis var Pernille klar på at dele sin historie, og jeg håber du bliver lige så inspireret som mig. Der er seriøst intet bedre og mere motiverende end nuancer og nye perspektiver, når det kommer til bestyrelsesarbejdet og – ikke mindst – forestillingen om et bestyrelsesmedlem.
Hvad laver du i dit daglige arbejde?
Jeg har netop afrundet mine opgaver i min stilling i pårørendeforeningen SAVN, hvor jeg blandt andet har været ansvarlig for foreningens telefon- og onlinerådgivning af pårørende til fængslede og fagpersoner.
1. januar 2023 tiltrådte jeg en stilling som generalsekretær for Børnesagens Fællesråd, som er en paraplyorganisation for en række sociale organisationer med fokus på udsatte børn og unge – og som er Danmarks ældste uafhængige børnerettighedsorganisation med en historie tilbage til 1903.
Derudover indgår jeg i forskellige bestyrelser, advisory board, som næstformand i censorformandskabet på socialrådgiverstudiet, ekstern bachelorvejleder/underviser og som censor på en række samfundsvidenskabelige uddannelser.
Hvorfor valgte du at gå ind i bestyrelsesarbejdet?
Før min første bestyrelsespost havde jeg gennem en del år fulgt med på sidelinjen og også betjent bestyrelser og tilsvarende beslutningsorganer. Det havde vækket min interesse for at tænke i den retning og givet mig blod på tanden til at bringe min egen erfaring og viden i spil.
Jeg tror på værdien i diversitet i bestyrelser og foreningen af forskelligartede perspektiver på tværs af de strategiske, ledelsesmæssige og faglige behov og hensyn.
Selv har jeg gennem årene fået opbygget en bred profil og erfaring, som jeg tror på, kan gøre gavn i mange sammenhænge. Jeg har derfor ved flere lejligheder tilbudt mit bidrag, når jeg er blevet opmærksom på organisationer og sammenhænge, hvor jeg har kunne se et match. Det har så ført til, at jeg i dag af og til bliver kontaktet for konkrete bidrag, når folk i mit netværk ser åbninger for tilsvarende match. Så det er jo bare herligt.
Havde du nogle forbehold eller fordomme om bestyrelsesarbejdet, der holdt dig tilbage?
Jeg har, som mange andre, tidligere haft en forfejlet forståelse af, hvilket erfaringsniveau det kræver at indgå i bestyrelser. På tilsvarende vis som når mange nyuddannede kaster sig i færd med at søge og lande det første job, eller når mange stiler efter den første lederstilling, og på forhånd vejer sig selv for let, fordi der i stillingsopslagene søges efter idealprofilen, som de færreste jo sjældent kan indfri 100 procent – hvis de endda når over de 50.
Før min første professionelle bestyrelsespost havde jeg, som nok mange andre, så småt tilegnet mig de mest basale indsigter og erfaringer fra klassisk bestyrelsesarbejde i min boligforening og på min daværende arbejdsplads. Men derfra og så til at byde sig til med konkrete faglige og strategiske indsigter og gå ud at sælge sig selv kræver noget ekstra.
Det var derfor heller ikke uden tilløb, da jeg første gang rettede henvendelse om en konkret bestyrelsespost. I øvrigt til en relativ perifer kontakt i mit netværk. Men samtidig var der også en del af mig, som tænkte: ”Hvorfor pokker skulle mit bidrag ikke være lige så værdifuldt som andres”?
Så jeg hoppede ud i det, erfarede at jeg kunne bunde – og fik heldigvis gjort mine forbehold til skamme.
Hvordan fik du din allerførste bestyrelsespost?
Det har været lidt forskelligt, på hvilken baggrund jeg har opnået mine bestyrelsesposter. Fælles for dem alle er dog, at jeg som udgangspunkt har kontaktet relevante personer med en tilkendegivelse af min interesse for at bidrage til den konkrete organisation – enten personer i mit eksisterende netværk eller på baggrund af opslag, jeg har set på fx LinkedIn. Derefter har jeg typisk haft en dialog med den eller de ansvarlige personer for at afklare interessen og et potentielt profilmatch.
Min første bestyrelsespost kom i hus efter et uformelt møde og en kaffesamtale om organisationens potentialer, og hvilke indsigter jeg tænkte, jeg kunne bidrage med. Faktisk var samtalen ikke sat i stand med det formål at drøfte en konkret bestyrelsespost, da jeg på det tidspunkt ikke vidste, der eksisterede sådan en åbning. Men til slut i samtalen fik jeg et konkret tilbud om en plads i bestyrelsen og takkede så selvfølgelig ja.
Hvad kan du bidrage med i bestyrelseslokalet - og hvordan skaber det værdi for virksomheden eller organisationen?
Indtil videre har mine bestyrelsesposter centreret sig om de faglige og strategiske erfaringer, jeg har opnået fra mine 15 år inden for det social- og velfærdspolitiske område.
Jeg er oprindeligt uddannet socialrådgiver, har en kandidatuddannelse i socialt arbejde samt en uddannelse i projektledelse og forandringsledelse. Jeg har beskæftiget mig med alt fra den konkrete socialfaglige praksis over forskning og undervisning til organisationsudvikling, politisk betjening, policy-udvikling og politisk interessevaretagelse – på tværs af det offentlige, private og civilsamfundsorienterede faglige landskab.
Jeg byder derfor ind med en yderst bred viden og erfaring og har ofte en tværgående indsigt, som mange ikke har, da sektor- og brancheskift jo – desværre - ikke hører til blandt vores spidskompetencer i Danmark.
Jeg har derfor ofte nogle perspektiver på de faglige og strategiske emner, som drøftes i bestyrelsesmæssige sammenhænge, som bidrager til en mere helhedsorienteret tilgang.
Hvad er det allerbedste ved at arbejde i en bestyrelse?
Jeg plejer at sige, at jeg har det lidt som lægerne og deres lægeløfte. Mit er blot et socialløfte om at anstrenge mig bedst muligt for at bruge min viden og erfaring til at forbedre vilkårene og mulighederne for dem, som ikke har de samme forudsætninger og privilegier. Så når jeg får muligheden for at medvirke til at kvalificere organisationer og indsatser, og tiden er til det, byder jeg mig gerne til.
Jeg kan ikke komme i tanke om noget mere givtigt end at bringe mine erfaringer og indsigt i spil til gavn for større formål. Det lyder i visse ører måske en smule helligt, men det er det som sådan ikke.
Hvorfor ikke byde ind og medvirke til at kvalificere, hvor vi kan? Hvis ikke du eller jeg griber ud efter posten, så gør en anden.
Andet du gerne vil dele?
Jeg vil gerne give et konkret råd om at være modig, række ud til eksisterende og potentielt kommende netværk og sige højt, at man har noget af værdi at byde ind med. Tro på det, investér tid i det, invitér på kaffe, vær nysgerrig, spørg ind og afdæk potentialerne.
Den tid er aldrig spildt, og inden du ved af det, lander du den rigtige (første) bestyrelsespost.