Endnu en nøgle til den værdiskabende bestyrelsesarbejde

Photo by Matthew Osborn on Unsplash

"Måske kunne det være en god ide at forsøge at påvirke de eksisterende bestyrelser omkring idéen om større diversitet i deres bestyrelser? Blot en tanke, det er du nok allerede i gang med"

Sådan skrev Søren en dag, jeg havde sendt endnu et nyhedsbrev om alle de ting, man selv kan gøre for at finde vej til den første bestyrelsespost.

Og ja, det er jeg. Sjovt nok er der nemlig mange ejere, ejerledere og bestyrelsesledere, der også læser med på Nyibestyrelsen.dk og som henvender sig, fordi de interesserer sig for det værdiskabende bestyrelsesarbejde og nye måder at gøre tingene på i Bestyrelsesland.

Men jeg har også meget bevidst valgt en overvægt på kandidatperspektivet, fordi der er så mange andre, der arbejder med virksomhederne.

Erhvervshusene og de lokale erhvervsråd

Nogle af de aktører, der arbejder med virksomhederne, er Erhvervshusene og de lokale erhvervsråd. De er sat i verden for at skabe værdi i vores virksomheder, og her er den gode bestyrelse en katalysator for vækst og værdiskabelse.

Jeg stiller altid gerne selv op, og så glæder jeg mig over hver eneste gang, Erhvervsfremmesystemet i øvrigt tager emnet op.

Se fx dette nyhedsbrev fra Erhvervshus Sjælland:

  1. Masser af viden om og argumenter for at etablere en værdiskabende bestyrelse

  2. En konkret og relatérbar case om ejerleder Victor Helgogaard fra Mesterflyt, som netop har etableret en ny bestyrelse

  3. Et morgenmøde hvor man som ejerleder kan komme og høre meget mere

Sidstnævnte er et af de bestyrelsesrelevante events, som det også kan være fint at møde op til, hvis man er på udkig efter bestyrelsesposter. Det er nemlig her, der er mulighed for at møde og netværke med alle dem, der besætter posterne i de danske bestyrelser.

Find en oversigt over alle bestyrelsesrelevante events lige her.

Her skriver jeg også om det værdiskabende bestyrelsesarbejde