Photo by Ruthson Zimmerman on Unsplash
Der er så mange fordomme og forfalskede forestillinger om bestyrelsesarbejdet, og én af de helt store barrierer for at få mange flere forskellige profiler i spil, handler om økonomi:
For skal man vide alt om økonomi for at arbejde i en bestyrelse?
Det korte svar er nej. Det lidt længere er: Nej, overhovedet ikke.
Men lad mig uddybe.
Baggrunden
Der er selvfølgelig en grund til at spørgsmålet bliver stillet igen og igen, for traditionelt set har økonomi været en stor del af bestyrelsens arbejde. I nogle tilfælde det eneste bestyrelsen faktisk tog sig af. Tjekkede tallene og løste kontrolopgaven. Men ikke mere end det.
Det er det, vi kalder en kontrolbestyrelse. Jeg kalder det også en old school bestyrelse.
I dag er bestyrelsesarbejdet nemlig så meget mere.
Bestyrelsen er virksomhedens øverste strategiske ledelse, og som sådan skal bestyrelsen også byde ind på de vigtigste strategiske dagsordener. Forholde sig relativt begavet til de store strategiske muligheder og de store strategiske udfordringer og evt. trusler.
De dagsordener kan være salg, internationalisering, tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft og talent, digitalisering, bæredygtighed etc. etc.
Det kræver en helt ny sammensætning af kompetencer, viden, erfaring og perspektiver i bestyrelseslokalet.
Og så dukker spørgsmålet op: Hvor meget økonomi skal man kunne?
Nye fagligheder i de danske bestyrelser
Hvis man fx har en kernefaglighed inden for salg / marketing / bæredygtighed / digitalisering / supply chain / internationalisering eller nogle af alle de andre kompetencer, som i disse år bliver bragt i spil i de danske bestyrelser, har man i sagens natur ikke en kernefaglighed inden for økonomi - og hvad gør man så?
Først og fremmest skal du ha’ en vis forretningsmæssig forståelse, og du skal interessere dig for, hvor pengene kommer fra - og hvor de bliver brugt.
Derudover kan du - som en del af din onboarding - få en session med virksomhedens økonomichef, som kan sætte dig ind i nøgletallene mv. Den del skal man ikke undervurdere, idet nøgletal typisk vil være forskellige fra branche til branche og særligt ift. forskellige forretningsmodeller.
Så stol på, at du nok skal blive godt klædt på, og sørg for at der er gode folk i bestyrelsen, som med sikkerhed har godt styr på den del.
Protip
Og så til mit #protip, for jeg kan faktisk godt huske, hvordan det var at stå en lille smule usikkert uden for bestyrelseslokalet og kigge ind og være i tvivl om, hvorvidt jeg nu mestrede det med tallene godt nok til at leve op til bestyrelsesansvaret.
Men så gjorde jeg to ting, som sænkede mine skuldre og fik mig til at tro på, at jeg sagtens kunne bidrage i en bestyrelse:
1.Læs “Succes i en dansk bestyrelse”
Jeg læste Ole Borchs “Succes i en dansk bestyrelse”, som du kan hente kvit og frit og ganske gratis på forsiden af Bestyrelsesguiden.dk. Kapitel 4 giver en grundlæggende regnskabsmæssig forståelse, og kapitel 7 beskriver bestyrelsesansvaret på den mest letforståelige, pædagogiske og lettilgængelige måde nogensinde.
2. Find et relevant kursus
Jeg tog også disse 3 dage ved Lederne, hvor Peter Nordgaard, som bl.a. er statusautoriseret revisor, gennemgik alle detaljer i et årsregnskab. Gode cases, gode muligheder for netværk etc.
Du kan også vælge en bestyrelsesuddannelse, hvor der også typisk vil være en gennemgang af årsregnskabet etc. Se en komplet oversigt over alle bestyrelsesuddannelser lige her.
Så lad det ikke holde dig tilbage, hvis du ikke lige er 100-meter-mester i økonomi.
Du kan lære det, du skal vide - og så er det for øvrigt alt det andet, du kan byde ind med, der er det vigtigste ift. bestyrelsens rolle som strategisk sparringspartner og katalysator for vækst og værdiskabelse.
Rigtig god fornøjelse!
Her skriver jeg også om det værdiskabende bestyrelsesarbejde:
